Mel og grød fra Solhjulet

En ny dansk mel- og grødserie ser dagens lys. Fødevarerådgivningen har bistået med udvikling af ny brandplatform og med emballageudviklingen. Grødserien er målrettet detailhandlen, der er et nyt forretningsområde for Solhjulet, og de valgte derfor at få Fødevarerådgivningens, hjælp så de var bedst muligt rustet til lanceringen af produkterne.

Udvikling af brandplatform

Fødevarerådgivningen i Økologisk Landsforening har bistået Solhjulet med udvikle en brandplatform og ydet sparring i forbindelse med emballageudviklingen, så designet i højere grad formidler information om råvaren og producenten bag. Dermed står Solhjulet godt rustet til at indtage det nye markedsområde. Den økologiske omsætning i detailhandlen vokser fortsat, og forbrugerne efterspørger flere og flere produkter inden for mange forskellige produktkategorier.

Ny serie af økologiske produkter

Solhjulet er en virksomhed med primær afsætning til specialhandlen, catering og foodservice. Som et nyt forretningsområde har Solhjulet nu i samarbejde med Fødevarerådgivningen, Økologisk Landsforening, udviklet en ny serie af økologiske produkter til detailhandlen. Serien lanceres under Solhjulets eget mærke, men med tydelig fokus på og beskrivelse af de leverandører, som leverer råvarerne til serien. Denne sporbarhed er vigtig for Solhjulet – og for forbrugerne. I første omgang lanceres en mel- og grødserie, men flere produkter er på vej (bl.a. konfekture og marmelade).

Fødevarerådgivningens konsulenter står altid til rådighed for spørgsmål og en sparring omkring jeres økologiske produktudvikling. Vi arbejder for at skabe flere og bedre økologiske fødevarer i Danmark –og for at styrke eksporten af danske økologiske produkter til udlandet.

undefined