Måltidskasser fra Halkær Ådal

Halkær Ådal har fået hjælp til tilretning af en lang række færdigretter, ’ traditionelle med en kant’, som sælges direkte til forbrugere, der ikke selv har mulighed for at tilberede dagens varme måltid.

Halkær Ådal Økologisk producerer færdigretter – typisk til enlige eller par, som ikke selv har mulighed for at tilberede egne varme måltider. Færdigretterne er kendetegnet ved rene og gode råvarer, som i videst mulig omfang købes fra områdets landmænd. De fleste retter indeholder kød. Spiseoplevelsen skal være god – også efter opvarmning i mikroovn, og samtidig skal prisen være fornuftig.  


Halkær Ådal Økologisk – www.halkaeraadal.dk - fik hjælp til tilpasning af smag og tilberedning samt til besparelser fx i reduktion af madspild. Projektet har betydet, at Halkær Ådal Økologisk nu kan tilbyde en større variation og har fået redskaber til at holde styr på næringsindhold, smag og produktionsøkonomi i de enkelte måltider.  Halkær Ådal Økologisk har stor succes med afsætning direkte til forbrugerne via salg af kasser fx med 7 måltider pr. kasse.