Hegnsholt Hønseri

På Hegnsholt Hønseri ved Lejre har Johanne Schimming for nylig startet en frilandsproduktion af økologiske kyllinger, der lever i små grupper og bor udendørs i mobile hønsehuse. Her sælges kyllingerne allerede inden de slagtes. For at øge produktionen og kundegruppen har Hegnsholt brug for at styrke sin synlighed i markedet.

Lokale fødevareproducenter, der sælger direkte til slutbrugeren, har brug for tydelig markedsføring af gårdens produktionsprincipper, værdier og holdninger. Fordi forbrugere som gør sig besværet med at handle direkte ved producenten, forventer et bedre økologisk produkt – og en vedkommende historie om stedets filosofi. 

Fødevarerådgivningen har hjulpet med udvikling af Hegnsholt Hønseri’s hjemmeside, som formidler af der særlige ved fjerkræproduktionen og som bestillingsredskab for interesserede kunder. Den særlige salgsform, hvor kunden betaler produktet i god tid inden det leveres, kræver at kunden opnår tillid til producenten og her spiller Hegnsholts markedsføring og kommunikation en vigtig rolle.
Udover hjemmesiden er der udviklet nyt emballagedesign og opskrifter til at styrke Hegnsholts synlighed og kundernes succes med tilberedning af kyllingerne. Fordi succes med tilberedningen hjemme, øger sandsynligheden for genkøb.