Indtryk fra Italien - ”Salone del Gusto”

I oktober 2014 besøgte Fødevarerådgivningen slow-food messen ”Salone del Gusto” i Torino. Messen er en tilbagevendende begivenhed, hvor små og større fødevarehåndværkere fra hele Italien præsenterer resultaterne af deres arbejde.

Dejlige, velsmagende og smukke fødevarer som spænder fra den klassiske olivenolie, over charcuteri i mange varianter til søde sager, dragerede mandler, syltede citroner, panforte (italiensk konfektkage) og chokolade. Salone del Gusto er et tilløbsstykke – ikke alene for madprofessionelle fra hele Europa, men også for italienske forbrugere, som tydeligvis elsker gode fødevarer.

Producentens stolthed

Et væsentligt og vigtigt indtryk fra messen, var udstillernes tydelige stolthed over deres produkter. Det er ikke sikkert, at de italienske fødevarehåndværkere bruger hverken mere tid eller flere penge på deres produktioner end danske fødevarehåndværkere, men de har en særlig evne til at dele deres begejstring for egne produkter. Producenter tager imod gæsterne veloplagte og imødekommende, og så deler de rundhåndede ud af smagsprøver. Kort sagt; man føler sig velkommen – og stoltheden og glæden forsvinder ikke, fordi man ikke køber noget. Begejstring smitter som bekendt, og her er en vigtig iagttagelse, som Fødevarerådgivningen gerne vil give videre: Det er vigtigt at være ”på”, venlig og begejstret, når man møder sine kunder.

Terroir

Målt på areal er Italien 7 gange større end Danmark, og terrænet byder på større diversitet og mangfoldigheder end det danske. Italien er opdelt i 20 regioner. Denordlige regionener fokuserer som følge af deres terroir og dyrkningsvilkår på produktion af blandt andet korn, ris, bønner, mælk og kød. I de sydlige regioner er produktionen i højere grad orienteret mod frugt, grøntsager, olivenolie og durum-hvede – produkter som har gavn af sol og varme. I Italien har man en klar opfattelse af, hvorfra i landet man får den bedste skinke, de rette faste oste eller de mest aromatiskecitroner. Så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu, men også i Danmark har vi så forskellige, naturlige produktionsvilkår og tilgange til forarbejdning, at det vil berettige en langt mere udbredt anvendelse af terroir-begrebet på danske fødevarer.

La Bella Figura

Forfatteren og Italiens-kender Thomas Harder, skriver på sin hjemmeside:

”Hvad enten man nu føler sig godt eller dårligt klædt, når man fær­des i Italien, må man i hvert fald konstatere, at gennemsnitsitaliene­ren, uanset køn, bruger væsentligt mere tid, mere opmærksomhed og flere penge på tøj og andre personlige udenværker end gennemsnits­danskeren.

Måske har det noget at gøre med, at det at vokse op og leve i et land med landskaber som de italienske og med byer, hvor 2.000 års kunst-og kulturhistorie er en næsten allestedsnærværende del af omgivelser­ne, skærper folks æstetiske sans. Måske, det er i hvert fald en smuk for­klaring.

Eller måske skyldes det, at klimaet i store dele af landet indbyder til at være meget udendørs, uden at tøjets vigtigste funktion behøver at være at beskytte kroppen mod elementerne.

Eller at det italienske samfund er langt mere konkurrencepræget end det danske, og at italienerne i højere grad end danskerne føler, at de hele tiden deltager i et spil, hvor det gælder om at markere sig og score point.”

 

Hvad enten det skyldes de smukke landskaber, den tusindårige civiliserede kultur eller ønsket om at udmærke sig, er Italienernes sans for at klæde sig og gøre en god figur også smittet af på deres evne til at skabe smukke og iøjnefaldende emballager.

På Salone del Gusto er det tydeligt, at fødevareproducenterne lægger vægt på indpakningen. Unikke logoer med henvisninger til produktionsstedet eller familien bag produktionen. Kunstneriske illustrationer af de medgåede råvarer. Stærke, men afstemte farver, og ikke mindst en henvisning til etableringsåret for den pågældende produktion.

Smagens salon

Salone del Gusto - som vel nærmest kan oversættes til ”Smagens salon” - er absolut et inspirationsbesøg værd - også for danske fødevareproducenter.

Italienerne forstår at iscenesætte deres produkter. Her en hel gris stegt til perfektion, som ikke efterlader nogen i tvivl om, at der er tale om rene råvarer uden unødige tilsætningsstoffer.

Smukt eksempel på henkogte italienske ferskner. I virkeligheden en meget convenient og tidsbesparende dessert eller dejlig topping til morgenbordets skål med skyr eller Acido. Hvorfor kan vi ikke, efter samme model, købe henkogte økologiske danske æbler og pærer i Danmark?

Her er ikke halm i træskoene, men hø i ostehylderne. En fin dekoration, som understreger at her er tale om en håndværksproduktion og som samtidig fortæller, hvad dyrene, der har leveret mælken, har spist.